fbpx
Søg
Close this search box.

Klubben

Et socialt klubliv med sammenhold i særklasse - uanset alder!

I Ledreborg Palace Golf Club er det en del af klubbens DNA, at skabe gode rammer for at både gæster og medlemmer altid får en god oplevelse og man føler sig velkommen – også for den del af spillet der foregår i klubhuset og på træningsbanen.

Det sociale samvær ligger for alle medlemmer af Ledreborg Palace Golf Club i naturlig forlængelse af spillets glæder. Vi er en klub med en lav gennemsnitsalder og mange aktiviteter for alle aldre og spilleniveauer både på banen og i klubhuset. Du mødes med åbne arme både som medlem af en af de meget attraktive klubber i klubben eller hvis du blot spiller banen sammen med gæster eller andre medlemmer når det passer dig.

Klubben

Et socialt klubliv med sammenhold i særklasse - uanset alder!

I Ledreborg Palace Golf Club er det en del af klubbens DNA, at skabe gode rammer for at både gæster og medlemmer altid får en god oplevelse og man føler sig velkommen – også for den del af spillet der foregår i klubhuset og på træningsbanen.

Det sociale samvær ligger for alle medlemmer af Ledreborg Palace Golf Club i naturlig forlængelse af spillets glæder. Vi er en klub med en lav gennemsnitsalder og mange aktiviteter for alle aldre og spilleniveauer både på banen og i klubhuset. Du mødes med åbne arme både som medlem af en af de meget attraktive klubber i klubben eller hvis du blot spiller banen sammen med gæster eller andre medlemmer når det passer dig.

Medlemskab i Ledreborg Palace Golf Club

I Ledreborg Palace Golf Club har vi altid plads til én mere og derfor har vi gjort det nemt for dig at melde dig ind. Du skal blot udfylde denne vores indmeldelseformular og så er du første skridt videre til et fantastisk fællesskab. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Som medlem af Ledreborg Palace Golf Club har du ubegrænset adgang til gratis driving range bolde, alle indendørs og udendørs træningsfaciliteter, og mulighed for at melde dig ind i klubber i klubben som f.eks. Dameklubben, Herreklubben, og Seniorklubben.

Find netop det medlemskab som passer dit behov, og meld dig ind her

BLIV PRØVEMEDLEM HOS OS I 3 MDR. FOR KUN KR. 995,-

Andre golf klubber reklamerer med “lær at spille golf på en weekend” hvilket vi i LPGC faktisk mener er umuligt !

Men vi kan i stedet tilbyde dig et grundigt 3 måneders prøvemedlemskab , hvor du vitterlig finder ud af hvor sjovt, og til tider svært, golf kan være.

Læs alt om hvordan vores fantastiske 3 måneders prøvemedlemskab er sammensat ved at klikke her

Klubber i klubben

HERREKLUBBEN – The Gentlemens Club (TGC)
TGC er Herreklubben i Ledreborg Palace Golf Club og er for alle mænd som er fyldt 18 år og som er er fuldtidsmedlem.

Vi spiller hver torsdag / fredag og formålet med Herreklubben er:
• At få skabt et godt – rart og socialt samvær og samlingssted – som man glæder sig til hver torsdag / fredag.
• Samt et sted med masser af hygge – både på & udenfor golfbanen.
• Ja ganske enkelt at få spillet en masse golf og møde en masse andre spændende personer / golfere.

Vil du vide mere om Herreklubben TGC og hvorfor også netop DU skal blive en del af denne ”klub i klubben” – så er det bare at klikke her

DAMEKLUBBEN – Løvinderne
Løvinderne er dameklubben i Ledreborg Golf Palace Club. Vi ønsker at damerne i klubben kan samles om det vi synes er sjovest, nemlig golf. Alle kvinder kan være med uanset handicap.

Du betaler et kontingent på kr. 400,- pr. år for at være medlem af Løvinderne, som dækker udgifter til præmier og evt. arrangementer.  Vi spiller fra april til oktober hver onsdag. Tilmelding til damedagene forgår i Golfbox. Vi samles og får mulighed for at møde og spille med både kendte og nye ansigter gennem hele sæsonen.

Udover den ugentlige spilledag har vi gun-start den første onsdag i måneden. Her spiller vi turnering og samles bagefter til fælles spisning og præmieoverrækkelse. Tilmelding forgår i Golfbox, og alle medlemmer af dameklubben kan spille med i onsdagsturneringen.

En gang om året afholder vi venindedag, hvor du kan invitere dine veninder med til en hyggelig dag på Ledreborg Palace Golf Club. Golf er sjovt og jo flere vi er sammen om oplevelserne jo sjovere er det.

Dameklubbens bank er:
Danske Bank reg. nr. 9570 konto nr. 0011582443 eller MobilePay nr. 47721 – Husk at påføre dit navn og medlemsnummer som reference!

Du kan skrive til Løvinderne på adressen dameklubben@lpgc.dk

Se dameklubbens vedtægter her

SENIOR CLUBBEN
Senior Clubben er for alle mænd og kvinder, der er fyldt 55 år uanset handicap. Vi spiller golf sammen hver mandag.

Du deltager i Senior Clubbens mandagsmatch, ved tilmelding i Golfbox under Klubturneringer. Her kan du tilmelde dig Senior Clubbens mandagsmatch, den pågældende dato du ønsker at spille en runde golf.

Der er Gunstart kl. 9:00, og du møder op i klubhuset kl. 8.30 for at få scorekort udleveret. Efter runden er der hyggeligt samvær og uddeling af præmier.   

Du betaler et kontingent på kr. 350,- pr. år for at være medlem af seniorklubben, som dækker udgifter til præmier og evt. arrangementer.

Du kan skrive til Seniorklubben på adressen seniorklubben@lpgc.dk

Se seniorklubbens vedtægter her

BØRNEKLUBBEN – Miniløverne
Miniløverne er for alle børn i alderen 4-10 år. Vi leger med golf, så interessen for at spille golf vækkes i en tidlig alder.

Vi mødes i klubhuset senest kl. 10.00 hver lørdag. Vi leger med golf til kl 11.30, og har man ikke selv udstyr kan man låne af os. Far, mor og den øvrige familie er velkomne til at følge med fra terrassen eller i restauranten. Vi er lige i nærheden.

Man må prøve at være med 3-4 gange uden at betale, så man kan finde ud af om man synes at det er sjovt, men faste Miniløver betaler kr. 850,- pr. år. 

Efter hver Miniløvedag må man tage sin familie med ned på Par3-banen og spille.

Du kan skrive til Miniløverne på adressen juniorudvalg@lpgc.dk

Medlemsfordele

Når du har meldt dig ind i Ledreborg Palace Golf Club som fuldtidsmedlem følger der en række fordele med for dig, så du enten kan spare penge eller du får adgang til faciliteter og begivenheder uden yderligere omkostninger.

Med et medlemskab er der fri adgang til alle træningsfaciliteter herunder, driving range, indspilsområde, putting green, samt vores skønne indendørs faciliteter med både putting green og driving range.

Når du træner på driving range har du med et medlemskab ubegrænset og fri adgang til driving range bolde.

SAMARBEJDS- OG RABATAFTALER
Som medlem af Ledreborg Palace Golf Club har du automatisk adgang til at benytte vores samarbejdsaftaler. Disse aftaler betyder at du får mulighed for at spille andre baner end din hjemmebane, enten helt gratis eller for en kraftig reduceret pris. Du kan læse om dem herunder, hvor du også finder link til deres hjemmesider hvor du kan læse yderligere detaljer.

Top Nordic Golf

Er en sammenslutning af omkring 20 golfbaner fordelt i Skandinavien, hvor du som medlem af Ledreborg Palace Golf Club GRATIS eller til væsentlig reduceret pris kan spille.
Booking af tee-times foregår via Top Nordic Golf's hjemmeside.

Foreningen Private Golfbaner

Repræsenterer 30 aktive, privatejede golfbaner med mere end 30.000 golfspillere fordelt over hele landet.
Du kan for kr. 600,- købe et fordelskort, som giver gratis greenfee på udvalgte baner. Du kan se hvilke baner du kan spille ved at klikke ind på FPG's hjemmeside.

SPONSORRABATTER
I Ledreborg Palace Golf Club er vi stolte af vores sponsorer. Vores sponsorer yder en stor støtte til klubben, og en del af dem ønsker at yde særlige tilbud og rabatter til vores medlemmer.

Du kan finde en oversigt over vores sponsorer her, hvor du samtidig finder deltaljer om hvilke rabatter eller særtilbud du som medlem kan få hos den enkelte sponsor.

Træning i Ledreborg Palace Golf Club

PGA Head Pro - Jeppe Brinch Sørensen

Rutineret og dedikeret Golftræner på 45 år med ca. 20 års erfaring – heraf de sidste 8 år som Chef Head Pro i Hedeland Golf Klub.

Du booker lektioner i Golfbox og er der ikke ledige tider på de tidspunkter som du kan, så hiv fat i mig og vi finder en løsning som passer dig.

Hvis du har spørgsmål eller særlige forespørgsler, kan du sende mig en email her
Og du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til mig på 40 74 79 76

MIN FILOSOFI SOM GOLFTRÆNER ER GANSKE SIMPEL !

    • Alle kan lære at spille golf og alle kan få stor glæde af spillet
    • Det skal være sjovt og hyggeligt at spille golf
    • Det er aldrig for sent at lære noget nyt eller blive bedre til det man allerede kan
Min undervisning, er som udgangspunkt altid simpel, letforståelig, samt tilpasset efter den enkelte golfer da vi mennesker jo ikke alle er ens.

Husk også på:
    • Det gør ikke spor ondt at tage undervisning hos din golf træner
    • Det skader ikke og der er ingen bivirkninger
    • Jeg tror på at jeg kan gøre DIG til en bedre golfer
Glæder mig til at møde dig og til at undervise dig.

Lektionspriser

Alle kan købe undervisning i Ledreborg Palace Golf Club uanset om du er medlem af klubben, eller om du er øvet eller begynder. 

Priserne er de samme uanset medlemskab af Ledreborg Palace Golf Club:

    • Individuel lektion (1 x 25 min.) Pris: kr. 295,-
    • 5 x 1 individuel lektion (5 x 25 min.) Pris: kr. 1.300,-
    • 10 x 1 individuel lektion (10 x 25 min.) Pris: kr. 2.300,-
    • Banelektion for 1 spiller (tillæg kr. 200,- pr. spiller op til 4 spillere). Pris kr. 1.300,-
    • Custom fitting (1 x 1 ½ time). Pris kr. 1.000,- (kr. 500,- refunderes i prisen)

Ønsker du et specielt sammensat forløb, en gruppepris eller tænker at du gerne vil kombinere nogle ting, så skriv til mig herBook din tid til træning i Golfbox

Plustræning

Er for dig som gerne vil gå til golf på et fastsat tidspunkt, og som gerne vil træne sammen med andre. Du synes måske ikke at det er rart at have træneren alene i 25 minutter, men synes det er bedre at få lidt fælles instruktion og få lov til at stå og arbejde med tingene selv.

Der er plads til max. 8 personer. Du træner ud fra et fastlagt program som du kender fra sæsonstart. Vi mødes en gang om ugen, hele sæsonen – med undtagelse af 4 ugers sommerferie og du får mulighed for løbende at få justeret dit sving til og få tips og tricks til dit spil på banen.

Prisen for at gå til PLUSTRÆNING er kr. 2.400,- for hele sæsonen inkl. nedennævnte infomøde og foredrag. Du kan tilkøbe Flexplus, som giver mulighed for at vælge en anden dag, hvis du er forhindret i at deltage på dit eget hold. Tillæg for Flexplus er kr. 500,-

Send mig en email for at melde dig til.

Golfkurser

På et golfkursus får du rig mulighed for at arbejde med golfen, så du kan få nye ting ind under huden og få pudset formen af.

Se hvilke aktuelle kurser jeg har, og tilmeld dig her

Golfrejser

PGA Head Pro Michael Brink afholder hvert år flere golfrejser som medlemmer og ikke-medlemmer af Ledreborg Palace Golf Club kan tilmelde sig. Alle vores rejser afvikles i samarbejde med vores rejsepartner Profil Rejser.

Se vores aktuelle rejser og tilmeld dig her

Klubaktiviteter

Danmarksturneringen

Danmarksturneringen er en klubholdturnering arrangeret af Dansk Golf Union. Spilleformen er hulspil – også kaldet Match Play. Hulspil er en grundtype af spilleform, hvor hver spiller i matchen tæller det antal slag sammen, som vedkommende har brugt på det enkelte hul. Den, der har brugt færrest slag på et hul, vinder hullet. Den, der har vundet flest huller når spillet er slut, vinder matchen. Alle klubber i Danmark kan tilmelde hold til Danmarksturneringen.

Det første år man stiller op, starter man i kvalifikationsrækken. For Herrer er der derefter mulighed for gennem sæsonerne at spille sig videre op i 5. division, 4. division, 3. division, 2. division, 1- division og til sidste måske ende i Santander Divisionen.

Ledreborg Palace Golf Club er til sæson 2020 repræsenteret i følgende divisioner med vores herrehold:

5. division, Øst, Pulje 4
4. division, Øst, Pulje 7
3. division, Øst, Pulje 6

Fælles for disse 3 divisioner, som Ledreborg Palace Golf Club er repræsenteret i, er at et herrehold består af i alt 7 spillere. 3 af spillerne spiller de såkaldte singler og de øvrige 4 spillere spiller makkerspil (2 x foursomes). Herrerne spiller om i alt 12 point. 2 point til hver af de 3 singler og 3 point til hver af de to foursome-matcher.

Ledreborg Palace Golf Club er til sæson 2020 repræsenteret i følgende divisioner med vores damehold:

Kvalifikationsrækken øst, Pulje 5
2. division øst, Pulje 1

I modsætning til herrerne stiller Damerne op med i alt 5 spillere. 3 spillere spiller singlerne og de to sidste spillere spiller en foursome. I en damekamp spiller man om i alt 9 point. 2 point for en vundet single og 3 point for en vundet foursome.

Ledreborg Palace Golf Club er til sæson 2020 repræsenteret i følgende divisioner med vores seniorhold:

Kvalifikationsrækken øst, Pulje 4
3. divison øst, Pulje 1

Seniorholdene stiller op med 7 spillere. 2 kvinder og 5 herrer. 1 kvinde og 4 herrer spiller singler og den sidste kvinde og herre spiller en mixfoursome. På seniorholdene er der i alt 13 point. 2 point for hver af de 5 singler og 3 point for en vundet mixfoursome.

Se vores turneringsplan her.

Regionsgolf

Regionsgolf er en lillebror til Danmarksturneringen. Her har alle medlemmer af golfklubben mulighed for at tilmelde sig et klubhold, hvor man bliver placeret ud fra handicap. Man kommer dermed ud og spille med andre på nogenlunde samme niveau. For at deltage i Regionsgolf, skal man være fyldt 21 år.

Til sæson 2020 har Ledreborg Palace Golf Club tilmeldte følgende hold til Regionsgolf Øst:
Række A, Pulje 8 – Handicap ikke under 4,5
Række B, Pulje 4 – Handicap ikke under 11,5
Række B, Pulje 6 – Handicap ikke under 11,5
Række C, Pulje 5 – Handicap ikke under 18,5
Række D, Pulje 2 – Handicap ikke under 26, 5

Seniorhold:
Senior B, Pulje 2 – Handicap ikke under 11,5
Senior C, Pulje 3 – Handicap ikke under 18,5

Superveteranhold:
Række B, Pulje 4 – Handicap ikke under 11,5

Turneringer

Læs vores turneringsbetingelser her

Klubledelse

Ledreborg Palace Golf Club er en medlemsejet forening.
Nedenfor finder du de personer som varetager den daglige ledelse af klubben. 
Vores gældende vedtægter for klubben finder du her

Sekretariatet

Ved ankomst i klubben vil du blive mødt af vores sekretariatsmedarbejdere som altid står klar til at hjælpe. Hvis ikke de er på arbejde, vil du blive modtaget med et smil af vores flittige supportere. Uanset hvem du møder, står vi klar til at hjælpe dig til at få en rigtig god oplevelse på banen og i klubben. 
Sekretariatets medarbejdere og vores fantastiske supportere sørger også for kyndig hjælp og vejledning når du køber varer i Pro-shoppen.

Administrationschef

Greenkeeper Ledelse

Vores greenkeepere sørger for at Ledreborg Palace Golf Club altid fremstår fra sin absolut bedste side. Græsset  trimmes, stierne bliver revet og bunkerne fremstår som de frygtindgydende bæster de er. Vores fantastisk dygtige greenkeeper stab består i sommerhalvåret af 6 greenkeepere som varetager alle udendørs opgaver på både Faldo Course, Par 3 banen, træningsområderne, parkeringsområderne samt områderne omkring alle bygninger. Uanset vejret, er der altid noget de kan gøre – de har altid travlt. Nedenfor ser du Greenkeeper ledelsen som med kyndig vejledning sørger for at prioriteter og kvalitet er helt i top.

Assistant Head Greenkeeper

Bestyrelse

Ledreborg Palace Golf Club’s bestyrelse er valgt af medlemmerne på seneste generalforsamling. Nedenfor kan du se hvem de aktuelle bestyrelsesmedlemmer er, og hvordan du kan kontakte dem.

Næstformand
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem

SUPPLEANTER: Vibeke Harbud og Helle Glimø

Udvalg

Lorem ipsum dolor sit amet, commodo justo pellentesque conubia vel, sodales interdum magna lorem qui, tincidunt ac urna. Dolor montes nec ante, arcu mauris in amet tristique rutrum, cursus ut non aliquam luctus dolorem, massa purus etiam mauris massa, enim rutrum tristique ante eu consequat donec.

Velkommen i vores klub!

Aktuelle turneringer

Læs vores turneringsbetingelser her

Besked til webmaster

Har du rettelser, kommentarer, idéer eller forslag til hjemmesiden kan du skrive det til websmasteren ved at udfylde formularen nedenfor.

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.

Klubbens vedtægter

Nedenfor finder du klubbens aktuelle vedtægter. Klik på knappen ved de vedtægter du vil læse, for at downloade dem. 

Vedtægter for golfklubben

Vedtægter for Herreklubben

Vedtægter for Dameklubben

Vedtægter for Seniorklubben

Ris og ros til LPGC

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.

Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.