MEDLEMSSKABER

Som medlem i Ledreborg Palace Golf Club kan du vælge mellem flere forskellige medlemskaber. Alle kontingenter er fastsat på seneste generalforsamling. Kontingenter opkræves halvårligt, med tilmelding til PBS.

Vores vedtægter finder du her

SENIORMEDLEM

Medlemskabet er for alle som er fyldt 26 år og som ønsker Ledreborg Palace Golf Club som primær golfklub. Medlemskabet giver ret til spil på Faldo Course, par 3 banen, alle træningsfaciliteter, frie træningsbolde, In-door træningsfaciliteter samt mulighed for tilkøb af bagskab til opbevaring af golfudstyr i sæsonen. Mulighed for indmeldelse i Dameklub, Herreklub eller Seniorklub, hvis du er over 55 år. Derudover kan du som Seniormedlem deltage i alle klubbens turneringer, herunder Divisionsturneringen, Regionsgolf samt Klubmesterskaberne, såfremt du opfylder de spillemæssige kriterier herfor. Medlemskabet giver samtidig medlemskab af Dansk Golf Union, så du kan spille greenfee over hele verden. Spil på Faldo Course forudsætter banetilladelse.

Pris kr. 8.900,- årligt

UNGSENIOR

Medlemskabet er for alle fra 19-26 år og som ønsker Ledreborg Palace Golf Club som primær golfklub. Medlemskabet giver ret til spil på Faldo Course, par 3 banen, alle træningsfaciliteter, frie træningsbolde, In-door træningsfaciliteter samt mulighed for tilkøb af bagskab til opbevaring af golfudstyr i sæsonen. Mulighed for indmeldelse i Dameklub eller Herreklub.. Derudover kan du som Ungsenior deltage i alle klubbens turneringer, herunder Divisionsturneringen, Regionsgolf samt Klubmesterskaberne, såfremt du opfylder de spillemæssige kriterier herfor. Medlemskabet giver samtidig medlemskab af Dansk Golf Union. Spil på Faldo Course forudsætter banetilladelse.

Pris kr. 3.400,- årligt

SEKUNDÆRT MEDLEM

Er du primært medlem i en anden golfklub, men ønsker at være medlem i Ledreborg Palace Golf Club som et 2. medlemskab så tilbyder vi alle spillere med banetilladelse dette medlemskab. Det giver ret til spil på Faldo Course, spil på par 3 banen, adgang til alle træningsfaciliteter, frie træningsbolde, adgang til In-door træningsfaciliteter samt mulighed for tilkøb af bagskab til opbevaring af golfudstyr i sæsonen. Medlemskabet giver ret til deltagelse i almindelige klubturneringer, men giver ikke ret til at deltage i Ledreborg Palace Golf Club klubmesterskaber eller øvrig klubhold. Medlemskabet giver ikke medlemskab af Dansk Golf Union.

Pris kr. 5.800,- årligt.

JUNIOR

Har du allerede opnået banetilladelse et andet sted fra, eller har du fået banetilladelse fra Ledreborg Palace Golf Club så tegner du dette medlemskab frem til du fylder 19 år. Medlemskabet giver adgang til spil på Faldo Course, Spil på par 3 banen, adgang til alle træningsfaciliteter, frie træningsbolde, adgang til In-door træningsfaciliteter samt mulighed for tilkøb af bagskab til opbevaring af golfudstyr i sæsonen. Derudover har du som Junior med banetilladelse adgang til fri ugentlig træning, i sæsonen ved klubbens PGA Head Pro Michael Brink, eller andre ugentlige aktiviteter som juniorudvalget står for. Som Juniormedlem med banetilladelse kan du deltage i alle klubbens turneringer, deltage i Divisionsturneringen og Klubmesterskaberne, såfremt du opfylder de spillemæssige kriterier herfor. Som Juniormedlem med Banetilladelse bliver du samtidig medlem af Dansk Golf Union.

Pris kr. 1.700,- årligt

PRØVEMEDLEM

Går du og overvejer at starte på golf – så tegn et Prøvemedlemsskab der gælder i 3 måneder. Du vil modtage ugentlig træning og undervisning, blive introduceret til golfens finurligheder og vil have rig lejlighed til at finde ud af om golf er noget for dig. Du kan læse mere om vores prøvemedlemskaber her.

Pris kr. 1.995,- for 3 måneder.

FLEXMEDLEM

Har du tidligere opnået banetilladelse men ikke ønsker at være fuldgyldigt medlem fordi tiden ikke nødvendigvis tillader det, kan du tegne et Flexmedlemskab. Flexmedlemskabet giver dig adgang til spil på Falco Course, mod betaling af greenfee, Reduceret medlemskab af Dansk Golf Union som giver dig ret til at spille greenfee på andre baner. Derudover får du adgang til Spil på par 3 banen (mod reduceret greenfee), adgang til alle træningsfaciliteter, frie træningsbolde, adgang til In-door træningsfaciliteter samt mulighed for tilkøb af bagskab til opbevaring af golfudstyr i sæsonen. Ønsker du at deltage i en af klubbens interne turneringer kan dette ske mod betaling af reduceret greenfee. Flexmedlemskabet giver ikke adgang til medlemskab af klubbens Dameklub, Herreklub eller Seniorklub, eller deltagelse på klubbens divisionshold, regionsgolf eller adgang til Ledreborg Palace Golfs klubmesterskaber.

Pris kr. 2.800,- årligt