PGA HEAD PRO MICHAEL BRINK

Jeg hedder Michael Brink og er PGA Head Pro i Ledreborg Palace Golf Club. Jeg startede i klubben i foråret 2018, efter 10 år som cheftræner i Næstved golfklub og tidligere som træner i Trelleborg Golfklub. Jeg har i efteråret 2018 fået til opgave også at varetage den daglige ledelse af golfklubben og vil i 2019 være at finde endnu mere i Ledreborg Palace Golf Club end jeg var i 2018. Jeg bor i Næstved sammen med min kone og vores kat Seve. På grund af min transport til og fra arbejde vil jeg flere gange om ugen overnatte i golfklubben, så jeg kan tilbyde undervisning sent om aftenen, eller tidligt om morgenen. Der vil dog være perioder, hvor jeg er nødt til at spærre undervisningskalenderen grundet administrativt arbejde. Jeg vil dog forsøge at gøre det så lidt som muligt. Du kan altid booke lektioner i Golfbox og er der ikke ledige tider på de tidspunkter som du kan, så hiv fat i mig – og vi finder en løsning som passer dig.

TRÆNINGSFILOSOFI

Alle trænere har en træningsfilosofi, og jeg er ingen undtagelse. Golf er svært og der er mange meninger om det og det er utrolig let at finde tips og instruktion på diverse sociale medier og youtube. Samtidig er alle golfere venlige mennesker, som alle gerne vil gøre netop dit spil – lidt bedre. Det vil jeg også – Derfor følger jeg hele tiden med i teknologiens udvikling, kroppens forståelse, vores mindset og derfor tager jeg netop udgangspunkt i både dig, din krop, dit sving og dit udstyr, fordi det hele hænger uløseligt sammen. Hvis du er klar, så er jeg også klar til dig!

Du kan sagtens spille med en spiller, som en dag har fået af vide af mig, at de skal strække venstre arm noget mere, og du vil så undre dig over at du får af vide, at du skal holde din venstre arm bukket. Det er simpelthen fordi – det der virker for en – ikke nødvendigvis virker for en anden. Vi er forskelligt bygget og har forskellige styrker – derfor skal vi spille golf forskelligt og af denne årsag underviser jeg alle ens – nemlig forskelligt!

Jeg forsøger ikke at pille dit sving fra hinanden eller bede dig om at gøre noget du ikke er parat til. Når du træner hos mig – så er det et samspil – hvor vi i fællesskab finder frem til det, der virker for dig…

LEKTIONSPRISER

Alle kan købe undervisning i Ledreborg Palace Golf. Det er uanset om du er øvet eller ikke-øvet, om du er medlem eller ikke medlem. Priserne er de samme for alle.

  • 1 Individuel lektion á 25 min dkr. 250,-
  • 5-turs kort til individuelle lektioner á 25 min dkr. 1.100,-
  • 10-turs kort til individuelle lektioner á 25 min dkr. 2.000,-
  • 1 Banelektion for op til 4 personer á i alt 3 timers dkr. 1.000,-
  • 1 Gruppelektion á 1 times varighed dkr. 1.000,-
  • 1 Club fitting session dkr. 500,-

Ønsker du et specielt sammensat forløb, en gruppepris eller tænker at du gerne vil kombinere nogle ting skriv til mig her.

PLUSTRÆNING

PLUSTRÆNING er for dig som gerne vil gå til golf på et fastsat tidspunkt og som gerne vil træne sammen med andre. Du synes måske ikke at det er rart at have træneren alene i 25 minutter, men synes det er bedre at få lidt fælles instruktion og få lov til at stå og arbejde med tingene selv.

Til sæson 2019 har jeg følgende PLUSTRÆNINGS HOLD:

Mandag kl. 17.00 – 18.00 (første gang d. 8. april – 24 gange i alt)

Tirsdag kl. 09.00 – 10.00 eller 10.30 – 11.30 (første gang d. 9. april – 24 gange i alt)

Onsdag kl. 09.00 – 10.00 eller 18.00 – 19.00 (første gang d. 10. april – 24 gange i alt)

Torsdag kl. 09.00 – 10.00 (første gang d. 11.april – 24 gange i alt)

Lørdag kl. 09.00 – 10.00 (første gang d. 20. april – 18 gange i alt) – pris kr. 1.500,-

Der er plads til max. 8 personer. Du træner ud fra et fastlagt program som du kender fra sæsonstart. Vi mødes en gang om ugen, hele sæsonen – med undtagelse af 4 ugers sommerferie og du får mulighed for løbende at få justeret dit sving til og få tips og tricks til dit spil på banen.

Prisen for at gå til PLUSTRÆNING er kr. 2.000,- for hele sæsonen inkl. nedennævnte infomøde og foredrag. Du kan tilkøbe Flexplus, som giver mulighed for at vælge en anden dag, hvis du er forhindret i at deltage på dit eget hold. Tillæg for Flexplus er kr. 500,-

INFORMATIONSMØDE OM PLUSTRÆNING – Mandag d. 1. april kl. 19.00 – 20.30

FOREDRAG: THE MENTAL GAME – Mandag d. 29. april kl. 19.00 – 20.30

FOREDRAG: COURSE MANAGEMENT – Onsdag d. 15. maj kl. 19.00 – 20.30

Golfkurser

Golfkurser er interessante på mange måder. For det første bruger man flere timer og nogle gange en hel eller flere dage på golfen og får virkelig mulighed for at arbejde de nye ting ind under huden. Samtidig ser det med til at udvide ens sociale netværk og man få pudset formen godt af.

Nedenfor kan du se hvilke kurser jeg afholder i 2019

Du kan tilmelde dig kurserne her.

GOLFREJSER

PGA Head Pro Michael Brink afholder hvert år flere golfrejser som medlemmer og ikke-medlemmer af Ledreborg Palace Golf kan tilmelde sig. Alle vores rejser afvikler vi i samarbejde med vores rejsepartner Profil Rejser.

Næste rejse som du kan tilmelde dig er denne tur:

Protur til Sydafrika med PGA Pro Michael Brink –
afrejse 11.-22. november 2019