Ledreborg Palace
Golf Club

Banen er lukket grundet frost - hold øje i Golfbox i den kommende tid, da tider slettes hvis frost

Skriv til LPGC

Find hjertestarter

Ring til sekretariatet

Blandt de smukkeste golfbaner

Design by Sir Nick Faldo

Klubmesterskaberne 2024

Klik for at læse nyheden

Læs mere om Ledreborg Palace Golf Club

Ledreborg Palace Golf Club

Ledreborg Palace Golf Club ligger placeret midt i den smukke, rå natur omkring Ledreborg Slot og dermed i en af landets fire nationalparker, Skjoldungernes Land. Derfor er der gjort meget ud af at værne om naturen og sikre, at golfbanen falder i ét med naturen.

Området byder på et rigt dyreliv, og på en runde golf er der stor sandsynlighed for at møde både fasaner, ænder, gæs og rådyr, der stortrives og skaber idyl både på og omkring banen.

Efter en udfordrende og smuk tur på banen kan medlemmer og gæster nyde en forfriskning eller et måltid i restaurant Fasaneriet. Når vejret tillader det, kan vores dejlige terrasse med udsigt til den smukke natur benyttes

Gæst i Ledreborg Palace Golf Club

Når du ankommer til Ledreborg Palace Golf Club, står vores personale klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig på vej.

Uanset om det er sommer eller vinter, vil du blive mødt af en flot og velplejet bane – en helt unik bane i en fantastisk natur, hvor vi spiller til sommergreens hele året. Vi har en dejlig restaurant, Fasaneriet, hvor det er muligt at nyde en lækker frokost eller middag efter runden. Du kan også købe banesandwich og diverse snacks til runden.

Hvad enten du er en erfaren golfspiller eller nybegynder, vil vores bane og faciliteter sikre, at du får en fantastisk oplevelse. Kom og oplev vores unikke klub og lad os sørge for, at din golfdag bliver en mindeværdig en af slagsen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til Ledreborg Palace Golf Club.

Faldo course - en mesterskabsbane

Designet af Sir Nick Faldo, strækker banen sig over et meget stort område. Med beliggenhed i en nationalpark er golfbanen anlagt nænsomt med stor hensyntagen til naturen og det eksisterende landskab. Det kuperede terræn, skabt af den seneste istid, tilføjer en ekstra dimension til det imponerende layout.

På Faldo Course kan du nyde lydene fra naturen og følelsen af at være langt borte fra hverdagens stress og jag. Banen er designet med god plads og afstand mellem hullerne, hvilket giver en behagelig og meditativ golfoplevelse.

Selv for den mest erfarne golfspiller er der masser af udfordringer at finde på banen. Men hvis du er nybegynder eller mindre øvet, behøver du ikke bekymre dig. Vi tilbyder tee-steder, der gør det muligt for spillere på alle niveauer at nyde banen og udfordre sig selv.

Gå på opdagelse på Faldo Course, og få en golfoplevelse udover det sædvanlige.

Klublivet i Ledreborg Palace Golf Club

I Ledreborg Palace Golf Club er det sociale klubliv hjertet i vores fællesskab. Her finder du ikke blot en passion for golf, men også en helt unik ånd, der trives takket være vores dedikerede frivillige, vores engagerede medlemmer og vores fantastiske personale.

Vi byder alle velkommen med åbne arme og sikrer, at ingen føler sig udenfor. Vores klub er hjemsted for et mangfoldigt fællesskab, hvor vi værdsætter hinandens forskelligheder.

Med et væld af velfungerende klubber inden for klubben og et rigt udvalg af turneringer og sociale aktiviteter, er der altid noget at deltage i og noget at glæde sig til. Uanset om du er en erfaren spiller eller nybegynder, kan du dyrke din passion for golf og samtidig skabe varige venskaber og minder.

Velkommen til vores golfklub, hvor vi sammen skaber det gode, sociale klubliv!

Aktuelle greenfee priser

Gældende for perioden

fra d.01/04 2024

til d.31/10 2024

Greenfee

  • Hverdage
    500 kr.
  • Weekend og helligdage
    650 kr.
  • Par 3 banen
    150 kr.
Betalt greenfee indkluderer frie bolde på Drivingrange.
Har du booket tid udenfor sekretariatets åbningstid, kan du betale greenfee på MobilePay nr. 97805.

Greenfee ved spil med LPGC medlem

  • Hverdage
    350 kr.
  • Weekend og helligdage
    500 kr.
  • Par 3 banen
    100 kr.
Gæster som er fuldtidsmedlem i deres hjemmeklub, og som spiller sammen med et fuldtidsmedlem fra Ledreborg Palace Golf Club, kan spille til reduceret greenfee.

Gæster som er flexmedlem i egen hjemmeklub:
– Kan ikke opnå “Spil med LPGC medlem” rabat
– Kan ikke bruge Golfamore eller Golfamore Plus

Flexmedlemmer i Ledreborg Palace Golf Club:
– Kan ikke medtage gæster til reduceret greenfee

Rabatordninger

I LPGC kan du benytte følgende rabatordninger

Leje af buggy og udstyr

  • Leje af buggy
    350 kr.
  • Leje af udstyr
    250 kr.
10 turs buggykort for gæster: 3.000 kr.
10 turs buggykort for medlemmer under 60 år: 2.000 kr.
10 turs buggykort for medlemmer der er fyldt 60 år: 1.500 kr.

Buggies kan bookes i sekretariatets åbningstid på telefon 4646 1630. Udlevering af buggy udenfor sekretariatets åbningstid aftales ved booking.

Trolleys er gratis for medlemmer og gæster.

Praktisk information

Se de aktuelle åbningstider i bunden af siderne, eller klik her

Du kan finde os ved at følge vejledningen her eller ved brug af  Google Maps.

 

Se i øvrigt på oversigtskortet for at finde rundt på klubbens arealer.

 

Bemærk, der er langt at gå fra drivingrange til første tee (ca. 10 minutter).

I Restaurant Fasaneriet kan golfspillere og gæster opleve en førsteklasses spiseoplevelse. Vores menu byder på et udvalg af lækre retter og forfriskende drikkevarer, der passer til enhver smag og lejlighed. Alt fra smørrebrød til salater, varme retter og lækre desserter.

 

Inden golfrunden kan du nyde en lækker morgenmad eller en hurtig snack sammen med en kop friskbrygget kaffe. Det er også muligt at købe drikkevarer, banesandwich, chokolade m.v. til runden.

 

Uanset om du er golfspiller eller blot en mad- og drikkeentusiast, er Fasaneriet det ideelle sted at slappe af og nyde en god oplevelse. Vores venlige personale står altid klar til at byde dig velkommen med et smil.

 

På banen findes halfwayhouse med toiletter og mulighed for at tanke drikkevand. Ligeledes findes en hjertestarter.

 

Halfwayhouse er placeret, så det passeres efter hul 5 og igen efter hul 8.

 

Der findes også toilet ved hul 13.

Der er dame- og herreomklædningsrum i kælderen i klubhuset, hvor der er aflåselige skabe med nøgler, hvis du har behov for at bade og/eller klæde om.

I LPGC sætter vi pris på den traditionsrige atmosfære og den respekt, der omgiver vores klub. For at opretholde denne atmosfære og sikre en behagelig oplevelse for alle vores medlemmer og gæster, har vi en klar dresscode, som vi beder alle om at overholde.

Vi opfordrer til, at vores medlemmer og gæster bærer passende golf tøj under deres runder på vores bane. Dette inkluderer typisk poloshirts, golfshorts eller -bukser, golfnederdel eller kjole. T-shirts, tanktoppe, badeshorts og jeans er ikke tilladt på banen.

Golfsko med softspikes eller alternative sko, der er egnede til golf, er påkrævet.

Vi beder alle medlemmer og gæster respektere og efterleve vores dresscode. Overtrædelse af dresscode kan medføre anmodning om at ændre påklædning eller afvisning af adgang til banen eller klubhuset.

Det er tilladt at have hund med på banen, hvis den er i snor.

Hunde må ikke medtages i restauranten, undtaget er dog servicehunde.

Der findes skåle til drikkevand på terrassen ved klubhuset

Hjertestarter forefindes følgende steder på anlægget:

·         Ved hoveddøren til klubhuset (indenfor under vinduet)

·         Ved halfwayhouse

 

Ledreborg Palace Golf Clubs sponsorer

Ris og ros til LPGC

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.

Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.