I Dameklubben spiller vi en fælles gunstart den første onsdag i hver måned med god mad, hygge og præmieuddeling på Fasaneriet bagefter. Vores gennemgående turnering er baseret på Stableford point, men til gunstarterne leger vi med formatet, og prøver nogle af de mange andre sjove spilformer, der findes.
I denne måned spillede vi en snoreturnering. Det går ganske enkelt ud på, at hver spiller får udleveret en snor på ½ meter, som gratis må bruges 18 gange i løbet af runden. Det kan være for at komme ud af vanskeligheder i en bunker eller rough, eller for at komme de sidste centimeter hen til hullet. Det gav mange sjove situationer, og taktiske overvejelser.
Lørdag d. 29/8 løber vores årlige Venindeturnering af stablen, som i år har fået nyt navn, Ledreborg Ladies Open, for at markere, at det er en åben turnering for alle golfspillende kvinder. Vi er i skrivende stund 95 tilmeldte fra ca 20 forskellige klubber, så der er næsten fuldt hus. Vi har rigtig mange gode sponsorer, som har sørget for et imponerende præmiebord, Lars Aarup har tilbudt at køre en baneservice-vogn rundt med forfriskninger, og igen i år har vi fået stor støtte fra Fasaneriet og Claus i shoppen. Så det bliver som altid en fantastisk dag.
Derudover ser vi frem mod årets anden Sverigestur, som traditionen tro går til Kristianstad i tredje weekend i september. Vi skal spille to runder golf på deres flotte baner, og hygge os med god mad og et glas vin eller to…
Så der er meget at se frem til i den sidste del af sæsonen 2026
Løvinderne
For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.