Medarbejderinterview med Justin

Justin er 43 år og kommer fra Durban i Sydafrika. I dag bor han i Ishøj med sin kone og deres søn på 9 år. Familien kom til Danmark efter flere år i London, da hans kones arbejdsopgaver hos Pandora blev flyttet til det danske hovedkvarter.
Justin, hvordan begyndte dit arbejdsliv i Sydafrika?
Jeg uddannede mig inden for landskabsteknologi og arbejdede som anlægsgartner. Jeg var også ansat i en virksomhed, der importerede og eksporterede nye plantesorter. Ved siden af arbejdede jeg frivilligt på golfbanen i Roodepoort Country Club.
Hvad arbejdede du med, da du flyttede til Storbritannien?
Jeg begyndte med storformatprint, men skiftede senere til greenkeeping i Coombe Hill Golf Club. Her arbejdede jeg blandt andet som mekaniker og avancerede til førsteassistent og sprøjteansvarlig. Samtidig tog jeg en uddannelse inden for miljøledelse. Det var også et dejligt sted at arbejde.
Efter at jeg var blevet far, forlod jeg golfbranchen til fordel for en bedre betalt stilling som jernbanetekniker.
Og hvordan fandt du tilbage til golfbranchen i Danmark?
Da vi flyttede til Danmark, arbejdede jeg først som tekniker for elbiler hos Tesla. Derefter tog jeg en sæson hos The Scandinavian, inden jeg vendte tilbage til Tesla.
Jeg fandt så stillingen hos LPGC på Jobindex og blev ansat som mekaniker og greenkeeper i 2021. Nu har jeg været her i godt fem år.
Så må du jo være glad for at arbejde her?
Tidligere har jeg af forskellige grunde ikke kunnet udføre mit arbejde helt, som jeg gerne ville. Det kan jeg stort set nu under Julien. Han lægger vægt på, at tingene er i orden. Vi har stort set de maskiner og reparationsmuligheder, vi har brug for, og det kan jeg godt lide.
Tak for snakken, Justin. Her i klubben er vi glade for, at Pandora flyttede din kones arbejdsopgaver til Danmark – og at du fulgte med!
Lars Aarup
For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.