14 optimistiske LPGC’ere drog til Portugal. Officielt var det en golftur. I praksis udviklede det sig hurtigt til noget, der mest af alt mindede om en træningslejr for midaldrende elitesportsfolk uden elite.
Om formiddagen blev der arbejdet seriøst med sving, indspil og putting. Og når teknikken endelig sad lige i skabet, gik vi naturligvis direkte ud om eftermiddagen og fandt helt nye og hidtil ukendte måder at slå til en golfbold på.
Efter nogle dage med dette program begyndte kroppen at indsende formelle klager.
Rygge, knæ, hofter og diverse andre reservedele gjorde højlydt opmærksom på deres eksistens. Det tog længere tid at komme op fra en stol, og enkelte begyndte at betragte en trappe som en fysisk udfordring.
Men humøret fejlede absolut ingenting.
Konkurrencen var benhård, drillerierne endnu hårdere, og kvaliteten af dagens runde steg markant i takt med, at antallet af timer siden sidste putt voksede.
Ved middagsbordet havde de fleste således faktisk spillet ganske fremragende.
Vi var 14 m/k, solen skinnede, banerne var fantastiske, og ambitionerne forblev imponerende høje.
Men pyt med det. LPGC holdt fanen højt i Portugal, og efter en uge med træning, matcher, ømme muskler og et bekymrende antal bortforklaringer kunne vi konstatere én ting:
Men vi var blevet markant bedre til at forklare, hvorfor vi ikke var det.
Og vigtigst af alt: Det havde været en fantastisk tur.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
