Nærmere bestemt toiletterne i Midtvejshuset, som desværre allerede 6-7 gange i år har været stoppet på grund af for meget toiletpapir m.m.
Hver gang det sker, skal vi have foretaget en ekspres-sugning/tømning af tanken, og dette har indtil nu kostet klubben ca. 20.000 kr. i år, hvilket jo er en del penge.
Så vær venligst opmærksom på ikke at bruge for meget toiletpapir, og det er strengt forbudt at smide andet end toiletpapir i toiletterne. (Det gør du jo nok heller ikke hjemme hos dig selv.)
Det gør du meget nemt ved at huske at sætte din spand/dine spande på plads, når du er færdig med at slå bolde.
Husk også at samle din tee op på teestedet – også selvom den er knækket.
Det kræver så lidt af os alle sammen, at vores anlæg tager sig pænt ud.
Også selvom der måtte være masser af ledige starttider i GolfBox, er det vigtigt, at du altid husker at booke en tid, inden du går ud på banen.
Selvom vi tidligere har skrevet dette, er der desværre stadig en del, som glemmer at booke sig ind i GolfBox.
I sidste uge var nogle medlemmer ude at spille, og da de kom frem til hul 18, stod der en herre ude på fairway og trænede i at slå bolde ind mod greenen. Det skal banen selvfølgelig ikke bruges til.
Men hvad værre er: Da medlemmerne kommer frem til greenen (herren havde naturligvis skyndt sig væk), ligger der en del gule bolde uden for greenen. Disse bolde var mærket med “Practice” samt “The Scandinavian”.
Der var altså tale om driving range-bolde fra en anden klub, og det er for det første rigtig dårlig stil og må vel nærmest betegnes som tyveri.
Hvis du støder på nogen ude på banen – både hos os selv og på andre baner – som spiller med bolde mærket “Practice” eller “Range”, så tag gerne fat i dem og gør opmærksom på, at dette absolut ikke er i orden.
På grund af den kommende sommerferie bliver opkrævningen af kontingent sendt ud allerede her i slutningen af juni.
Betalingen skal dog først finde sted som normalt – dvs. senest den 7. august.
Her afvikler vi nemlig for 8. år i træk den populære 2-mands holdmatch (M/K – M/M – K/K) Race to Thailand.
Læs mere om denne spændende turnering ved at klikke her: Info vedr Race To Thailand 2026
Som mange måske allerede ved, har vi et fantastisk 3-måneders prøvemedlemskab, som er sammensat på en måde, så man som prøvemedlem næsten ikke kan undgå at blive grebet af golfen.
Vi har i øjeblikket ca. 45 prøvemedlemmer, hvoraf de første 20 allerede er blevet bidt af golfen og derfor har valgt at blive fuldtidsmedlemmer i LPGC – hvilket jo er rigtig godt og sundt for klubben.
Selvom vores fantastiske Begynderudvalg har brugt meget tid på at lære de “grønne golfere” om etikette og om, hvordan man begår sig på banen, er det først nu for alvor, at de skal lære at spille golf i praksis.
Husk på, at du også selv engang har været ny golfer.
Vis derfor hensyn, og tag det med et smil, hvis du kommer til at gå bag nogle af de nye medlemmer, som måske ikke helt har det tempo, du kunne ønske dig, eller som stiller deres bag forkert osv.
Giv dem et smil og forklar dem på en pæn og ordentlig måde, hvis der er noget, de måske ikke gør helt efter bogen.
Det kan lade sig gøre, fordi LPGC er en del af Top Nordic-aftalen. Læs mere ved at klikke her: Top Nordic aftalen er med i dit medlemskab i LPGC
Efter mere end to måneders forsinkelse er vores 12 nye Club Car-buggies endelig ankommet til LPGC.
Det er buggies, som er produceret i Augusta, Georgia, USA.
Der er mange fordele ved netop buggies fra Club Car.
Først og fremmest er de driftssikre og kører rigtig godt.
Derudover er de udstyret med litiumbatterier, som både har en væsentligt længere levetid end traditionelle blybatterier og samtidig er betydeligt lettere, hvilket giver mindre belastning og slid på buggyen.
Opladningstiden er også væsentligt kortere – kun 3-5 timer, hvor et blybatteri typisk kræver 8-12 timer.
Litiumbatterier er desuden næsten vedligeholdelsesfrie, da der ikke skal påfyldes vand, og der ikke dannes syre eller korrosion på polerne, hvilket ofte sker på traditionelle blybatterier.
Vi har desuden valgt at få de 12 buggies leveret med et unikt elektronisk GPS-system, som har følgende fordele:
Med disse 12 nye buggies samt de tre bedste af de gamle buggies mener vi, at vi er rigtig godt rustet til at imødekomme efterspørgslen på buggyudlejning fra både LPGC-medlemmer og vores greenfee-gæster.

For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.