Ledreborg Palace
Golf Club

Skriv til LPGC

Find hjertestarter

Ring til sekretariatet

Nyt fra baneudvalget

Status på vandboring

Boringen er afsluttet, og der er fundet vand. I løbet af de næste par uger etableres et langvarigt pumpeforsøg med den valgte pumpestrategi. Data fra forsøget skal anvendes i forbindelse med ansøgningen om den endelige vandindvindingstilladelse fra kommunen.

Når der tages højde for myndighedsbehandling og øvrige processer, forventes boringen først at blive taget i brug i løbet af 2027.

Status på greens

Der er fortsat fuldt fokus på greens i den daglige pleje. Vi fortsætter med at stresse den enårige rapgræs ved hjælp af reduceret vanding og gødningstildeling. Enkelte områder håndvandes på baggrund af fugtighedsmålinger. Begge tiltag tåles langt bedre af rødsvingel, som vi ønsker at få mere af på vores greens.

Der er ikke planlagt større topdressinger eller propninger, da begge dele vil forværre problemerne med den enårige rapgræs.

Vi arbejder på at kunne indså en indblanding på ca. 10 % sandhvene (brown bent på engelsk) i vores rødsvingelgreens. Hvenen vil bidrage til mere jævne greens – også efter kolde vintre. Disse principper anvendes blandt andet mange steder i Storbritannien, herunder på St Andrews.

Greens på hul 2 og 16 vil fortsat være ujævne i en periode, selvom de gradvist bliver bedre i takt med, at rødsvinglen vokser ind i de bare områder. Vi vender tilbage med en opdatering, hvis der iværksættes nye og mere omfattende tiltag på disse to greens.

Status på fairways

Der er ikke planlagt yderligere plejetiltag på vores fairways. De udvikler sig fortsat positivt og bliver stadig bedre. Vi har dog brug for lidt mere regn, før væksten for alvor tager fart.

Status på rough

Roughen er blevet klippet lidt tilbage for at gøre spillet lettere på flere af hullerne.

Den høje rough – særligt de områder, der ligger længst fra fairways – forventer vi at klippe ned med en brakpudser inden for de næste par uger.

 

Hils på Rex – 70 år, bosat i Ishøj

Et langt liv med golf

Rex, du har været i LPGC i otte år. Har du det godt?

“Jeg har det rigtig godt og er glad hver morgen, når jeg vågner og skal på arbejde.”

Har du altid arbejdet med golf og græs?

“Jeg tror, jeg startede i 1986 på Vallensbæk Golfklub og har siden arbejdet på en del golfbaner. Jeg har også været med til at opbygge flere baner rundt omkring i landet. Dengang var der en, som fandt på, at nu skulle jeg være greenkeeper, og så blev jeg sendt en uge til Jylland på en bane – og så var jeg udlært. Det var i øvrigt en god uge; vi levede som grever og baroner! Midt i perioden var jeg ansat i 10 år hos Danregn, så det har hele tiden handlet om golf.”

Hvad er dine opgaver her i LPGC?

“Jeg har en arbejdsuge på 20 timer. Jeg klipper fairways og teebokse og hjælper lidt til på værkstedet. Bunkers er jeg ikke så meget med i!”

Der er jo også langt ned?

“Ja, men de senere år synes jeg, at der er blevet endnu længere op igen.”

Hvor længe bliver du ved?

“Så længe jeg kan, og så længe jeg synes, det er sjovt. Min kone er selvstændig og kan også godt lide at arbejde, så det passer os fint.”

Det er vi glade for at høre. Tak for en god snak.

 

Baneudvalget

Niels Lundstedt, formand

Jeppe Brinch Sørensen, Head Pro

Julien Dhilly, chefgreenkeeper

Lars Aarup, skriverkarl og digter

Del indlægget

Ris og ros til LPGC

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.

Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.