Så er vi kommet godt fra land, og vi har nu et hold af nye prøvemedlemmer på næsten 30 spillere. Vi træner fortsat tirsdage og torsdage fra kl. 18.00–19.00, foruden al den gode selvtræning, som den enkelte selv står for.
Jeppe er mere end tilfreds med holdet og minder konstant alle om, at det helt klart er det bedste hold, vi har haft i år.
Det går dog lidt trægt med at få taget regelprøver, så dette er også et lille venligt hint 😊
Vores hyggelige mandagsmatcher om eftermiddagen/aftenen er nu sat i system, hvor Hanne, Birgit og Svend Aage er primus motorer for planlægning og afholdelse. Vi vil forsøge at samle så mange som muligt af klubbens medlemmer med handicap over 37 til aktiv deltagelse i disse matcher. Det samme gælder vores månedsmatcher, som som hovedregel afholdes sidste søndag i måneden.
Vi ser meget gerne, at flere melder sig til mandagene og hjælper med at få de nye godt i gang.
Der er stor optimisme og en hjælpsom energi i begynderudvalget, og vi er overbeviste om, at vi går et stærkt 2026 i møde. Vi opfordrer alle til at værne om det gode humør, de venlige smil og den store hjælpsomhed over for alle de nye medlemmer.
For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.