Ledreborg Palace
Golf Club

Skriv til LPGC

Find hjertestarter

Ring til sekretariatet

Nyt fra Begynderudvalget

Vintermånederne er ikke de mest travle for klubbens begynderudvalg. Vi bruger dog en del af tiden på at forberede opstarten af nye begynderhold. Udvalget mødes den 10. marts, hvor vi planlægger, hvordan vi sikrer, at der på alle undervisningsaftener er hjælpere nok til Jeppe.
Der skal være hjælpere til spil på par-3-banen, hjælpere til mandagsmatcher, og derudover skal der lægges planer for kaninmatcherne hen over sommeren.
Udvalget vil i år også have stort fokus på at aktivere alle nye medlemmer fra sidste år, så de deltager i mandagsmatcherne. Det vil uden tvivl bidrage til fastholdelse af medlemmerne, når vi skaber relationer gennem hyggeligt samvær med golf, mad og sjov.
På mødet vil vi desuden lave en oversigt over de medlemmer, som har tilbudt deres hjælp som mentorer for vores nye medlemmer. Dette vil ligeledes være et vigtigt fokusområde, da mentorordningen er en god indgang til at lære andre medlemmer at kende og få de nye medlemmer godt “sluset” ind i henholdsvis dame- og herreklubben.
Begynderudvalget
v/Lars Aarup

Del indlægget

Ris og ros til LPGC

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.

Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.