Jeg skriver jo en del til vores nyhedsbreve, og noget af det bliver skrevet i god tid. Sidst skrev jeg om vores gode greens, og dagen efter blev de vertikalskåret og dresset. Derefter satte vejret ind med kølige vinde og let nattefrost. Pyha – der gik lidt tid, før de blev gode igen. Nu er varmen kommet, og alle kan se de store forandringer og, ikke mindst, at vores personale virkelig har sat banevedligeholdelse og baneudvikling på rette kurs.
Peter Bang og Carsten Moberg har alle mulige tekniske hjælpemidler til at se, hvilke dele af nyhedsbrevet der bliver læst, og af hvor mange. Jeg havde blot jeres overbærende blikke og medfølende smil – tak for det.
Jeg er af den klare overbevisning, at vi har en af landets bedste golfklubber. Vi har et fantastisk socialt klubliv, overalt møder man glade og smilende mennesker, og der er en helt særlig hjælpsomhed blandt medlemmerne, når noget skal gøres. Det hele er samtidig indrammet af de mest fantastiske omgivelser på banen og i vores dejlige Fasaneri.
Husk at værne om det og være med til at gøre det endnu bedre.
Vores sponsorer udgør også en meget vigtig grundsten i klubben. Jeg er overbevist om, at vi er blandt de medlemsdrevne klubber i Danmark med den største sponsorgruppe. På medlemmernes vegne skal der derfor lyde en stor tak til alle vores sponsorer – og husk at støtte dem, hvor du kan.
Fasaneriet har netop støttet vores juniorer med en stor tøjpakke, og fra virksomheden PP Brolægning i Roskilde er der også kommet et flot bidrag til juniorernes beklædning. På medlemmernes vegne skal der lyde et stort tak. Det varmer alt sammen.
Sophias forældre, Camilla og Mads, har stået for det store arbejde med at skaffe sponsorer, og det skal de have stor tak for. Formand Lasse har naturligvis også haft en finger med i spillet – mange tak for indsatsen. Det er en fornøjelse at se vores juniorer gå flot og ensartet klædt på.
Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om udtrykket ”at være stolt”, men jeg kan ikke rigtig finde en mere dækkende formulering for det, vi alle bør føle som medlemmer af Ledreborg Palace Golf Club. Vi kan nemlig godt være rigtig stolte af vores klub.
Lad os alle være med til at gøre oplevelsen af at være medlem og gæst hos os endnu bedre.
Dette var ordene for denne gang. Har du spørgsmål eller andet på hjerte, så tøv aldrig med at kontakte mig – jeg er der altid.
📞 5359 3090
Bedste hilsner og et putts
Lars Aarup
For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.