Seniorklubben har allerede haft en god start på sæsonen, og foreløbigt har 8 nye medlemmer meldt sig ind i Seniorklubben.
Åbningsmatchen før påske, hvor der deltog 36 seniorer, blev afholdt i typisk martsvejr med strålende solskin, en kort byge samt lidt hagl.
De to efterfølgende mandagsmatcher med gunstart kl. 9.00 havde begge 39 deltagere.
Matcherne er afholdt dels som individuel stableford og dels som holdmatcher (Texas/Mexico scramble), hvilket er de typiske spilleformer i sæsonen.
Alle matcher afsluttes med fælles præmieuddeling under hyggelige former, typisk ledsaget af smørrebrød og drikkelse.
Medlemmerne kan – ud over mandagsmatcher på egen bane – se frem til en mandagsmatch på Hedeland den 11. maj, hvor hurtig tilmelding er nødvendig.
Frivillige fra seniorklubben har arrangeret to overnatningsture – henholdsvis til Fyn (golf på Langesø og Barløsegaard) og til det sydlige Sverige (golf på Araslöv’s to baner).
På turen til Fyn den 15.-16. juni er der mulighed for ekstra overnatninger, så hurtig tilmelding anbefales.
Turen til det sydlige Sverige den 24.-25. august blev fuldtegnet i løbet af få timer, og der er derfor oprettet venteliste med p.t. 4 deltagere. I tidligere år er deltagere fra ventelisten blevet tilbudt plads, så interesserede opfordres til at skrive sig på.
Disse golfture med overnatning er meget populære – ikke mindst på grund af det gode sociale samvær. Det gode samvær betyder også, at ledsagere, som ikke spiller golf, kan deltage med aktiviteter, mens der spilles golf.
På vegne af Seniorklubbens bestyrelse
Peer Brusgaard
For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.