Der udføres i øjeblikket kun begrænset arbejde på banen. Banen har været lukket hele januar, og vintervejret ser ud til at fortsætte ind i februar.
Personalet har derfor anvendt perioden på to hovedopgaver: afvikling af opsparede overarbejdstimer samt en grundig gennemgang og servicering af maskinparken. Maskinhallen fremstår nu særdeles velorganiseret med faste pladser til alt udstyr. Derudover har vi et mindre overskud af frø, som vil blive anvendt til eftersåning af fairways og teesteder i foråret.
På maskinsiden nærmer en leasingaftale sig udløb. Denne forlænges med levering af fire nye eldrevne Gators, som forventes leveret i det tidlige forår. I 2025 har vi haft betydelige udfordringer med boldvaskeren. Efter en mindre vellykket reparation sidste forår har leverandøren nu indvilget i at sende anlægget til en komplet og omkostningsfri reparation i Holland. Vi forventer, at boldvaskeren er fuldt funktionsdygtig ved sæsonstart.
Vaskepladsen til rengøring af trolleys skal omlægges. Lars har i samarbejde med tre kompetente medlemmer fået godkendt både tegninger og budget for etableringen af en ny vaskeplads. Arbejdet planlægges udført i første halvdel af marts.
Afslutningsvis forbereder vi en god modtagelse af vores nye chefgreenkeeper, Julian Dhilly, som tiltræder den 1. marts.
Med venlig hilsen
Formand Niels Lundstedt
Fungerende chefgreenkeeper Michael Neale
PGA HeadPro Jeppe Brinch Sørensen
Skriverkarl og pensionist Lars Aarup
For at give de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsinformation. Ved at give samtykke til disse teknologier vil det tillade os at behandle data, såsom browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Ikke at give samtykke eller at trække samtykke tilbage, kan have en negativ indvirkning på visse funktioner og funktioner.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er vi rigtig glade for input, kommentarer og ideer.
Skriv dine kommentarer her nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.